|
|
|
Opdateret: 4. marts 2009 Kl. 22.00 |
Det er tirsdag d. 21. august og vejret er desværre ikke særlig godt. Men alligevel beslutter vi os for at køre sydpå mod Garmisch Partenkirchen. Vi har tænkt os en tur op på Tysklands højeste bjerg Zugspitze, der er 2.962 m højt og hvor Tysklands største gletsjer desuden ligger. For at komme derop skal man enten med svævebane eller med en speciel tandhjulsbane med afgang fra banegården i Garmisch. Tandhjulsbanen er et tog som faktisk kører op af meget stejle stigninger, så derfor er det forstærket med et specielt tandhjul i midten. Vi vælger at tage med tandhjulsbanen og den smukke tur op til toppen tager omkring 75 minutter. Desværre får vi ikke vitterlig meget ud af at nyde naturen på vej op til Zugspitze, da det stadigvæk regner rigtig meget. Vore håb er at vi kommer over skyerne på toppen så vi kan nyde en smuk udsigt ud over de andre alpetinder. Efter 75 minutters togkørsel ankommer vi til en gletsjer-banegård, hvorfra vi skal de sidste 300 m op med en svævebane. Skyerne er så tykke at vi føler vi er havnet i et glas mælk. Det sidste håb for en pragtfuld udsigt svinder ud af vi endelig når toppen. Sigtbarheden er lig nul og vi er desværre ikke kommet over skyerne. Det er kanon ærgerligt for der er ingen tvivl om at det havde været en fantastisk oplevelse at se ud over de andre bjergtinder. Men vi føler at turen er lidt spildt, så vi bliver ikke ret lang tid på Zugspitze. Desuden er luften meget tynd i knap 3.000 m højde. Turen går nedad igen med tandhjulsbanen til Garmisch Partenkirchen, hvor vi vil bruge et par timer. De 3 sidste fotos på siden her viser hvad vi kunne ha´ kommet til at opleve, hvis vejret havde været klart og godt. Det er foto jeg har taget af nogle plakater.
Billeder fra Zugspitze: |