|





















 




Opdateret:
4.
marts 2009
Kl.
22.00
| |
Årets
anden ferie går til Bodensøen i det sydlige Tyskland. Claus, Mikael og jeg
sætter kursen mod München torsdag d. 18. august om aftenen. Vi har tænkt os
at køre non stop, selvfølgelig med små indbyggede pauser. Det viser sig
hurtigt at det er en kæmpe fordel at køre om natten, da der næsten ikke er
noget trafik syd for Hamburg. Så det går rimelig hurtigt ned af den tyske
motorvej. Vi har alle 3 glædet os
meget til at komme tilbage til Bodensøen, da vores ophold ved søen sidste år
var en positiv oplevelse. Vi har forudbestilt et hotelværelse i den smukke,
gamle bydel i Meersburg. Vi ser også frem til at besøge München, hvor ingen
af os har været før. Fredag kl. 8.30 kører vi ind i München, som viser sig
at være en stor oplevelse at besøge. Desværre så begynder det at regne om
lørdagen, og det bliver værre og værre. Især søndag regner næsten væk for
os. Mandag er heldigvis bedre og resten af ugen har vi faktisk godt vejr.
Uheldigvis finder vi ud af at store dele i Schweiz, Sydtyskland og dele af
Østrig bliver oversvømmet af de store mængder regn. Det ændrer lidt på
vores planer for ferien, men det mest forfærdelige er alle de mennesker der
mister hjem og nogle også deres liv. Det gør jo at vores ferie lige pludselig
kommer i 2. række. Det er ikke så vigtigt mere hvad vi ikke kommer til at
opleve, set i forhold til de forfærdelige oversvømmelser. Og det betyder da
også at jeg må aflyse min planlagte tur til Dolomitterne i Norditalien. Men da
vi ikke kan hverken gøre fra eller til, vælger vi at prøve at få det bedste
ud af ferien alligevel. Og det får vi såmænd også. Vi er desuden heldige at
der ikke er oversvømmelser omkring Bodensøen. Det er mest i Alperne, som
ligger umiddelbare syd og øst for søen. Alt i alt en rigtig god tur med masser
af sjove og dejlige øjeblikke, på trods af det våde vejr i starten.
Klik på linket for at læse lidt om mine
oplevelser fra vores rejse til Bodensøen, samt se billeder fra stederne:
|