|
|
|
Opdateret: 4. marts 2009 Kl. 22.00 |
Ikke ret mange andre steder i Italien findes der så smuk og skønt et landskab som i Toscana. Landsdelen ligger midt i Italien og er især kendt for dets vinmarker, solsikkemarker og kuperede terræn. Vi skal bo lige midt i det hele på en campingplads som hedder "Il Poggetto". Den ligger omkring 25 km sydøst for Firenze. Vi ankommer planmæssigt til campingpladsen lørdag d. 15. august omkring kl. 14.00. Og der skal vi så have base i 1 uges tid. Solen bager utrolig meget i den uge, hvor vi bor på campingpladsen, så pladsens swimmingpool bliver brugt flittigt. Vi tager desuden på en del udflugtsture til bl.a. Firenze, Siena, San Marino og Livorno, de dage hvor vi ellers orker at tage ud. Jeg tager også lidt rundt i Toscanas landskab, på egen hånd, for at se på den skønne natur og de små hyggelige italienske landsbyer. Om aftenen spiser vi som regel på campingpladsens restaurant, som nok laver de bedste pizzaer jeg nogensinde har smagt. Der bliver da også plads til at feste lidt på nogle af de lune sommeraftener. Det er en utrolig skøn uge som vi tilbringer på vores favoritcampingplads, og nu har vi været der 2 gange. Vi kommer ganske sikkert tilbage igen.
Billeder fra Toscana: Link til flere oplysninger om Toscana!
|