Mine Ferieminder

                                         

                Rusland 2009

Menu:

 

 Lidt om mig

 

 Fotoudstyr

 

 Venezuela 1997

 

 Mexico 2001

 

 Europa 2002

 

 Letland 2003

 

 Europa 2004

 

 Island 2005

 

 Tyskland 2005

 

 Tjekkiet 2006

 

 England 2006

 

 Irland 2006

 

 Alperne 2006

 

 Spanien 2007

 

 Ungarn 2007

 

 Skotland 2008

 

 Italien 2008

 

 Danmark 2008

 

 Rusland 2009

 

 Andalusien 2009

 

 Skotland 2010

 

 Færøerne 2010

 

 Tyskland 2011

 

 Caribien 2011

 

 Øvrige billeder

 

 Pink Floyd

 

 Øl-klubben

 

 Links

Christianskirkens Drenge- & Mandskor tager på korturné til Skt. Petersborg i Rusland fra d. 26. juni til og med d. 3. juli 2009. Jeg har fået æren af, at være med til at arrangere turen. Og det er da også en større proces, at arrangere en tur til Rusland. Det tager f.eks. over 2 måneder, at få visum til Rusland. Men 3 dage før vi skal afsted får vi vores visum. Så fredag d. 26. juni kl. 5.00 kører bussen afsted mod Stockholm med 55 forventningsfulde deltagere. Vi skal sejle fra Stockholm til Helsinki. Vejret er perfekt, så vi få en fantastisk tur gennem den svenske Skærgård. Ved midnat ligger vi til ved Ålandsøerne, inden turen går videre mod Finlands hovedstad Helsinki. Næste morgen ankommer vi til Helsinki, hvorfra turen med det samme går videre mod Skt. Petersborg i Rusland. Vi skal bo 4 hele dage i Skt. Petersborg, og det viser sig meget hurtigt, at det er en helt anden kultur vi er kommet til. Baggården til vores hostel ligner mest en scene fra 2. verdenskrig og sengene kan faktisk ikke kaldes for senge. Der er et helt hostel, som skal dele 3 badeværelser. Men på trods af de ringe forhold, holder vi humøret højt. De næste par dage går med koncerter i dels Petri Kirken og dels den utrolig flotte Smolny-katedral. 2 koncerter, som vi får rigtig meget anerkendelse for. Udover vores koncerter får vi også tid til at se resten af  Skt. Petersborg. Vi besøger bl.a. Eremitagen/Vinterpaladset, Blodskirken, Isaak-katedralen, Peter/Poul-fæstningen, kanalrundfart, russiske markeder og meget meget mere. Skt. Petersborg er en utrolig spændende og smuk by, og byen oser af kultur. Vejret har vi også med os, da temperaturen er tæt på de 30 grader stort set hele ugen. Torsdag d. 2. juli går turen tilbage mod Danmark. Det bliver dog til et kort ophold i Helsinki, hvor vi bl.a. besøger Temppeliaukiokirken (kirken, som er bygget ind i klipper) og Sibeliusparken. Udsejlingen fra Helsinki giver os et flot view over byen med Domkirken og Den russiskortodokse Kirke som de dominerende bygninger. Vi ankommer til Stockholm fredag morgen og kører derpå mod Danmark. Vi holder ved Christianskirken fredag aften kl. 22.00. Endnu en kortur er forbi. Vi har fået en masse oplevelser på få dage, så det er ikke så mærkeligt, at de fleste er godt trætte. Det har været en succesfuld og sjov tur, hvor alle har nydt det. Vi har fået god mad og en masse gode hyggestunder sammen. Nu venter vi bare i spænding på at se, hvor den næste kortur går hen om 2 år.

 

Klik på billedlinket for at se billeder fra de steder, vi oplevede på vores tur til Rusland:

 

 

mineferieminder.dk © 2011 • Rusland 2009 • TH Photo