|
|
|
Opdateret: 4. marts 2009 Kl. 22.00 |
Prag i Tjekkiet er også denne gang med i planlægningen af vores ferietur. Vi skal dog kun være der i 1½ dag. Byen, som virkelig er et besøg værd, er hovedstad i Tjekkiet, og der bor omkring 1.193.000 indbyggere i byen. Vi ankommer lørdag d. 7. august om eftermiddagen, og skal bo på en flodbåd, som ligger ved kaj på floden Moldau. Båden , som er bygget om til hotel, er en speciel oplevelse at bo på. Det er kanonhyggeligt at sidde udenfor på dækket og drikke lidt øl samt slappe af. Lørdag aften byder på en sejltur med en rigtig flodbåd. Vi skal sejle op og ned af Moldau i 3 timer, hvor aftensmaden er selvbetjening fra en buffet. En rigtig hyggelig aften. Søndag går med at se Prags attraktioner og seværdigheder, og denne gang går vi lidt mere i dybden med nogle af de ting, vi også så for 2 år siden. Vi får også tid til en besøg i fjernsynstårnet, hvor vi så kan nyde vores aftensmad, lidt vådt til ganen og en skøn udsigt over Prag. Mandag d. 9. august går det så videre mod Bratislava i Slovakiet. Vores ferie er så småt begyndt, og den kan næsten ikke begynde bedre, da Prag er en vidunderlig by med masser af liv og atmosfære.
Billeder fra Prag: |