Opdateret:

4. marts 2009

Kl. 22.00

Velkommen til mit Pink Floyd Univers. Siden her handler om den legendariske supergruppe Pink Floyd, som jeg er kæmpe fan af. Jeg vil ikke gå så meget i dybden og fortælle så meget om selve rockgruppen, da der i forvejen findes utallige sider på nettet om Pink Floyd. Det vil bare blive en kopi af disse sider. Derimod vil jeg fortælle lidt om mit eget forhold til Pink Floyd.

Det hele starter i 2001 da jeg bliver introduceret for Pink Floyd seneste album "The Division Bell". Jeg falder pladask for albummet, og begynder at nærlytte det. Jeg bliver især vild med nummeret "High hopes" som jeg i dag har som et af mine favoritnumre med Pink Floyd. Jeg ved selvfølgelig godt i forvejen hvem Pink Floyd er. Det er dem der har lavet "The Wall" og hittet "Another Brick in the Wall". Det er dét nummer hvor der er et børnekor med. Men det er først i 2001 at jeg virkelig får øjnene op for deres geniale musik. Min voksende interesse for Pink Floyd betyder at jeg køber "P-U-L-S-E" albummet,  som er liveindspilninger fra bandets verdensturné "The Division Bell-Tour" i 1994. Nu begynder jeg for alvor at få øjnene op for Pink Floyd. Det er simpelthen et kanonalbum, ja det bedste live-album jeg indtil nu har hørt. Jeg begynder nu at gennemsøge internettet for Pink Floyd-sider, så jeg kan få en masse viden om bandet. Jeg finder da også en masse fede sider, og læser en masse interessant stof. Bl.a. så finder jeg ud af at Roger Waters forlader bandet i midten af 80´erne efter "The Final Cut", og at der har kørt en masse retssager omkring rettigheden til navnet Pink Floyd. Det var vist en kedelig periode for alle.

Nå men jeg bliver en smule klogere og ved nu hvem de forskellige er. Det starter jo med Syd Barrett i midten af 60´erne. Roger Waters tager over da Syd bliver sindssyg og forlader bandet. David Gilmour tager så styringen da Roger vælger at forlade Pink Floyd, og så er der Nick Mason (som ALTID har været med) samt Richard Wright, som "kransekagefigurer". Min favorit i Pink Floyd er guitaristen David Gilmour. Den mand er simpelthen genial med en guitar. Ja jeg ved godt at jeg har Floydbriller på, men han er for mig verdens bedste guitarist, uden sammenligning. Han formår at få ånd og sjæl, glæde og liv i sit guitarspil. Mange af hans guitarsoloer er guddommelige og man får sgu´ gåsehud af at høre dem. Specielt "Comfortably Numb" fra P-U-L-S-E. Det er den fedeste guitarsolo jeg NOGENSINDE har hørt. Der fyrer Gilmour den total af, og det er aldrig hørt bedre, hvis man altså spørger mig. Gilmour er næsten en gudefigur for mig. 

Jeg lytter stort set til Pink Floyd hver dag, fordi det virkelig er dejlig og skøn musik. Der er et eller andet over Pink Floyd´s musik og deres musik har været både banebrydende og revolutionerende igennem især 60´erne og 70´erne, og så fanger teksterne 100%. Jeg indrømmer dog at jeg mest lytter til musikken fra perioden "Dark Side of the Moon" fra 1973 og så frem til "The Division Bell" fra 1994. Det sker dog at jeg smækker en CD på fra deres tidligere perioder. En af mine allerstørste drømme er at komme til koncert med Pink Floyd. Jeg var desværre ikke i Parken i 1994 eller i Gentofte i 1988, da de gav koncerter i Danmark. Men jeg går stadig rundt i en naiv tro og håber på at de en skønne dag lægger vejen forbi Danmark og giver en superkoncert, selv om jeg godt inderst inde ved at sandsynligheden ikke er særlig stor. Men man skal jo gå og drømme, og drømme har det jo med at gå i opfyldelse engang imellem. 

På de næste sider kan du se lidt mere om mig og Pink Floyd: