Ølsiden
      

 

 

 

 

Lidt om mig
Mit fotoudstyr
Mexico 2001
Europa 2002
Letland 2003
Europa 2004
Island 2005
Tyskland 2005
England 2006
Alperne 2006
Spanien 2007
Ungarn 2007
Skotland 2008
Italien 2008
Danmark 2008
Andre rejser
Øvrige billeder
Pink Floyd
Ølsiden
Links

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

       

 

 

 

  

 

 

 

 

 

  Opdateret:

4. marts 2009

Kl. 22.00

 

 

 

Øl-klubben "Donnor Bock"

Øl er jo verdens bedste drik og det er vi 6 personer, der er mere eller mindre enige om. Lørdag d. 20. januar 2007 sidder Søren Schou, Henriette Thygesen, Mikael Andersen og jeg selv på en hyggelig bierstube i Kiel i Tyskland. Vi får os en hyggelig middag med noget godt tysk øl. Ved sammen lejlighed beslutter vi os for at stifte en lille uformel øl-klub, hvor det primære formål er at være sammen og hygge omkring en masse gode øl. Og det er alt lige fra almindelige danske pilsnere til de lidt dyrere specialøl, både fra Danmark men også fra det store udland. Det skal lige siges at det ikke er en officiel øl-klub med formand, kasserer osv. Det er en lille lukket klub, hvor det handler om hygge, god mad en gang imellem og sidst men ikke mindst en masse dejlig øl. Søren og jeg selv har igennem længere tid haft en stigende interesse for verdens bedste drik, og nu har vi også fået Henriette og Mikael med på vognen.

Der går dog et par måneder, inden vi tager hul på den første aften med ølsmagning. Vi har i mellemtiden også fået vores to gode venner Carsten Linde og Kristian Høberg med i vores øl-klub. Så fredag d. 14. september 2007 holder vi vores første ølsmagning. Vi har hver især 2 x 2 øl med, så der i alt er 12 forskellige slags til smagningen. Vi tilstræber os på at komme med nye øl hver gang, og det skal meget gerne være specialøl. Øllene kommer på bordet efter styrken. Vi starter med den mildeste i procent, og slutter så af med den stærkeste. Karaktersystemet er ganske enkelt: Vi giver karakteren mellem 1 og 10. 1 til en dårligsmagende øl og 10 til en fantastisksmagende øl. Når samtlige øl er blevet smagt, regner vi gennemsnittet ud for hver øl for at finde vinderen. Det er meningen, at vinderøllen skal være med ved næste ølsmagning igen. Det er så vedkommende, som har købt vinderøllen, der tager den med næste gang, der afholdes ølsmagning.

Vi mødes ca. hver 2. måned til en ølsmagning, og det er på skift ved os  alle sammen. Vi har efterhånden været igennem 6 ølsmagninger, og det er altid utrolig spændende at se, hvad folk kommer med af øl. Når nogle af os har været ude at rejse, har vi hver især haft en øl (lige fra pilsner til specialøl) med hjem fra det pågældende land. Vi har f.eks. smagt øl fra Egypten, Tyrkiet og Ungarn. Normalt ikke nogle store øl- producerende lande, men alligevel meget spændende at smage øl fra de "små lande" også.

Nu er det jo sådan at der ikke findes en facitliste over de bedste øl i verden. Det er jo et objektivt syn fra den enkelte. Det oplever vi også i vores klub. Den øl som den ene elsker, kan den anden godt synes er rigtig dårlig. Og den samme øl smager heller ikke ens hver gang. Alt efter situationen, humør og tidspunkt på døgnet afgør smagen af øllen. Det er jo netop dét som er spændende ved ølsmagning. Der er næsten aldrig 2 ens meninger. Derfor har vi da også set nogle overraskende vindere ved vores smagninger. Det er for det meste de almindelige pilsnere eller lagerøl, som er mest populære. Men jo flere ølsmagninger vi har haft, jo mere nyder vi i klubben at smage de lidt mere specielle øl fra både Danmark og udlandet.

Vores klub er en lukket klub, hvor vi er blevet enige om at vi maksimalt skal være 6 medlemmer, hvis vi skal nå at smage på alle øllene i løbet af en aften. 12 prøvesmagninger er også rimelig meget, men ganske fornøjelig, især sidst på aftenen. Carsten Linde har desværre valgt at forlade øl-klubben pga. manglende tid, så derfor har vi fået en anden ølkender og ølelsker med: Kenneth Lind.

Herunder finder du vores ølbedømmelser fra vores ølsmagninger, samt links til diverse ølsider, mikrobryggerier, øl-importører osv.

14.09.2007 10.11.2007 19.01.2008 05.04.2008 02.08.2008 11.10.2008 06.12.2008 28.02.2009 Øl-links