|
|
|
Opdateret: 4. marts 2009 Kl. 22.00 |
Sidste stop på vores udflugtstur gennem Mexico er Oaxaca og Monte Albán. Vi bor i Oaxaca, som ligger 550 km sydvest for Mexico City. Ankomstdagen er lørdag d. 14. juli. Efter en rundtur i Oaxaca om lørdagen, går det videre ud til Monte Albán søndag d. 15. juli. Den storslåede zapotekiske ceremonielle ruinby ligger 10 km vest for Oaxaca, på en bjergtop hvor der er en pragtfuld udsigt fra. Monte Albán trækker 1000-vis af turister til hvert år, og det er da også en kæmpe oplevelse at gå rundt mellem ruinerne. Det er en rigtig varm dag, den dag vil vælger at se Monte Albán, så vi drikker rigeligt med vand. Vi tager derud først på formiddagen og bruger så 5-6 timer ude i ruinerne. Sidst på eftermiddagen går det så tilbage til Oaxaca. Mandag d. 16. juli sætter Mikael og jeg kursen tilbage mod Mexico City, hvor vi skal være endnu en uges tid inden det går tilbage mod Danmark. Vi har planer om at se en endnu større ruinby, nemlig Teotihuacán.
Billeder fra Monte Albán: Link til flere oplysninger om Monte Albán!
|