|
|
|
Opdateret: 4. marts 2009 Kl. 22.00 |
Efter nogle korte ophold ved vandfaldet og vulkanen, er det tid til at se en af Islands største turistattraktioner. Geysir er et større landskab med en masse gejsere, og Geysir er den mest kendte og berømte gejser og den har desuden givet navn til alverdens gejsere. Desværre er der ikke så meget liv i Geysir mere, da turister igennem mange år har fyldt grus ned i dens hul, for at få udbruddene endnu kraftigere. Det havde bare den modsatte effekt indtil 2001, hvor den igen sprang. I dag springer den vel 3-4 gange om ugen. Til gengæld er der liv i den anden lidt mindre gejser "Strokkur". Den sprøjter en vandsøjle op ca. hver 5. minut i 20 meters højde. Hele området omkring Geysir er geotermisk aktivt og flere steder ser man damp komme op fra jorden. Vejret er ikke med os, så derfor er det ikke de mest optimale billeder som skydes. Men nogle billeder er der da kommet ud af det.
Billeder fra Geysir: Link til flere oplysninger om Geysir!
|