Mine Ferieminder

         Caribien 2011 

Menu:

 

 Lidt om mig

 

 Fotoudstyr

 

 Venezuela 1997

 

 Mexico 2001

 

 Europa 2002

 

 Letland 2003

 

 Europa 2004

 

 Island 2005

 

 Tyskland 2005

 

 Tjekkiet 2006

 

 England 2006

 

 Irland 2006

 

 Alperne 2006

 

 Spanien 2007

 

 Ungarn 2007

 

 Skotland 2008

 

 Italien 2008

 

 Danmark 2008

 

 Rusland 2009

 

 Andalusien 2009

 

 Skotland 2010

 

 Færøerne 2010

 

 Tyskland 2011

 

 Caribien 2011

 

 Øvrige billeder

 

 Pink Floyd

 

 Øl-klubben

 

 Links

Årets store rejse går til Caribien, hvor vi skal besøge 6 forskellige øer på en krydstogtsferie. Det er en rejse, der er blevet sparet op til i løbet af vinteren og foråret. Men det er faktisk muligt, at komme på en vidunderlig krydstogtsferie i Caribien, uden at det behøver at koste en herregård. Vores rejse starter fredag d. 12. august, hvor vi flyver til Puerto Rico via Frankfurt og et stop i New York også. Lørdag går med at besøge den store regnskov El Yunque på Puerto Rico, og vi ser også den charmerende gamle bydel i hovedstaden San Juan. Søndag starter det hele så for alvor: krydstogtet med alt inkl. i en uge i Det caribiske Hav. Ren luksus. På skibet er der alt stort set: der er swimmingpools, basketballbane, minigolf, klatrevæg, stort shoppingcenter, 3 restauranter, 1 buffetrestaurant, internetcaféer, en masse barer og diskoteker osv. Så der mangler ikke noget. Og maden er inkl. på turen, så vi kan spise hvad vi vil. Det er kun drikkevarer, som vi selv skal betale for. Mandag sejler vi på havet, så der får vi rigtig set skibet. Tirsdag går det til Barbados med nogle af verdens bedste strand. Onsdag går besøget til Saint Lucia, som er en fantastisk smuk vulkanø, torsdag er det Antigua vi lægger ved til, og fredag er det Sint Maarten og Saint-Martin. En ø, der er opdelt mellem hhv. det hollandske territorie Sint Maarten og det franske territorie Saint-Martin. En fantastisk ø med masser af oplevelser, bl.a. var det en super oplevelse, at sidde ved Sunset Bar og se hvordan store flyvere landede 4-5 meter over vores hoveder. Lørdag slutter vi af på den tidligere danske ø Saint Croix, der i dag er en del af de amerikanske Jomfruøer. De to andre øer er Saint Thomas og Saint John. Det var rigtig spændende, at se og høre om den tidligere danske koloni, hvor der i dag stadig bliver flaget med dannebrog flere steder. Strandene på Saint Croix er også superdejlige. Vi ankommer til Puerto Rico igen søndag d. 21. august. Vejret har været fantastisk med enkelte regnbyer. Men ellers har der været høj solskin med 31 grader hele tiden. Dog oplevede vi orkanen Irene komme til Puerto Rico om søndagen. Og det er stærke krafter. Den var kategoriseret som en kategori 1 orkan, og den skulle så lige en tur videre mod den Dominikanske Republik,  Haïti og Bahamas inden den tager vejen op mod New York i USA. Så vi fik lige lov til, at opleve hvordan en tropisk orkan opfører sig. Men vi kom helskinnet hjem til Danmark tirsdag d. 23. august med en masse oplevelser rigere. Og det er ikke sidste gang, at vi tager på krydstogt i Caribien. Det skal altså opleves.

 

Klik på billedlinket for at se billeder fra de steder, vi besøgte i Caribien:

 

 

mineferieminder.dk © 2011 • Caribien 2011 • TH Photo