|
|
|
Opdateret: 4. marts 2009 Kl. 22.00 |
Bled-søen er sidste stop på vores lille udflugtsdag. Byen har kun omkring 5.600 indbyggere, men både sommer og vinter strømmer turister til, så indbyggertallet mangedobles. Og det er med god grund for Bled er at af Sloveniens mest berømte turiststeder. Der er virkelig dejligt ved søen og samtidig er der en livlig og hyggelig atmosfære. Søen ligger ved foden af alperne og her finder man noget af Sloveniens smukkeste natur. Om vinteren er det et yndet skisportssted og om sommeren slapper turisterne af samt bader og sejler i søen. Desuden finder man Sloveniens eneste ø "Blejski Otok" i Bled-søen. En køretur rundt om søen tager cirka ½ time og er omkring 5 km. Men uanset hvor man stopper op henne, får man en flot udsigt over søen, og samtidig kan man opleve alperne stikke frem bag søen. Vi slapper af omkring søen i et par timer og nyder det gode vejr inden turen går tilbage til vores hotel i Ljubljana.
Billeder fra Bled-søen: |